Vi præsenterer keramikovnen! Du kan bruge mudder og andre nye ingredienser for at fremstille opskrifter, der giver dig  rigtigt mange XP-point, og sælge dine varer for mønter! Når du starter FarmVille 2, vil du se følgende pop-op-vindue. Klik på den grønne "Placér keramikovn"-knap for at gå i gang. 
 
 
Sådan bygger du keramikovnen
Dit første skridt er at indsamle byggematerialer. Du skal bruge følgende genstande for at bygge din keramikovn:
  • Pottemagerhjul
  • Pose med lerpulver
  • Tilhuggede sten
 
Klik på "Slå op"-knappen for at lave opslag på din Facebook-væg for at samle pottemagerhjul; du vil modtage delene, når dine venner klikker på opslaget, eller når du klikker på lignende opslag i din nyhedsstrøm.
Klik på "Spørg"-knappen for at sende anmodninger om poser med lerpulver og tilhuggede sten til dine naboer. Hvis du ikke gider at vente på dine venner, kan du springe alle disse opgaver over ved at bruge Farm-gysser.
 
 
Bemærk: Du kan sende en anmodning om materialer til dine venner hver 18. time.
 
Når du har samlet de påkrævede genstande, skal du klikke på "Begynd at bygge!"-knappen i bunden af byggemenuen. 
 
 
Nu, hvor keramikovnen næsten er færdig, får du brug for lidt hjælp fra dine naboer for at blive helt færdig. Keramikovnen kræver fire ekstra mekanikere, så klik på "Spørg venner"-knappen for at sende nogle mandskabsanmodninger til dine Facebook-venner. Når de accepterer, vil du se pladserne begynde at blive udfyldt i byggemenuen. Hvis du ikke gider at vente på dine venner, kan du klikke på "Ansæt en"-knappen for at købe medlemmer til dit mandskab med Farm-gysser. Når du har udfyldt alle fire pladser, skal du klikke på "Afslut og del"-knappen.
 
 
Inde i keramikovnen
Når du er færdig med at bygge din keramikovn, kan du begynde at fremstille genstande, som giver dig mønter og XP. Herudover vil du også fylde keramikovnens måler op med point, når du fremstiller opskrifter. Fyld den op til Fyr og flamme-tilstand for at få dobbelte XP! (Se afsnittet "Keramikovnens måler og belønning" herunder). Når du åbner keramikovnen, vil du se, hvilke genstande du kan fremstille. De genstande, der er tilgængelige, afhænger af en række ting: 
  • Dit niveau: Opskrifter i keramikovnen har niveaukrav. Det betyder, at du skal blive ved med at stige i niveau for at låse op for nye håndværksgenstande. Jo højere niveau du er på i spillet, desto mere komplicerede bliver dine opskrifter – men de kan også sælges for flere mønter!
  • Hvilke ingredienser du har: Efterhånden som du høster afgrøder og træer og samler fra dine dyr, kan du bruge disse genstande på at fremstille genstande.
 
Håndværk
Keramikovn-opskrifter kræver nye ressourcer og ingredienser. Her kan du se dem, og hvordan du får fat i dem:
Ingredienser: Rå ingredienser kommer fra din gård eller naboer. Du kan få dem ved at høste afgrøder og træer, fodre dine dyr og besøge dine naboer. Visse ingredienser kan du kun få fra dine venner, så husk at spørge pænt!
  • Afgrøder: Producerer ingredienser, såsom blåbær osv.
  • Træer: Producerer træfrugter, såsom citroner osv.
  • Dyr: Producerer ingredienser som mudder, hestesko og uld, når du fodrer dem.
  • Glas: Denne ingrediens skal du have fra dine naboer.
 
Hvis du har travlt med at fremstille genstande, men ikke har de ingredienser, du skal bruge? Du kan købe ingredienser med Farm-gysser via opskriftkortet (se herunder).
 
 
Fremstillede varer: Dette er opskrifter, du laver af rå ingredienser i din keramikovn. Du kan lave slutopskrifter med dem (se beskrivelse herunder), som bagefter kan sælges i din markedsbod.
 
Færdige produkter (slutopskrifter): Dette er opskrifter, du kan sælge for mønter i din markedsbod. Disse opskrifter kræver fremstillede varer at lave. De er markeret med et stjernesymbol.
Keramikovnen viser alle de opskrifter, der er tilgængelige for dig lige nu. Du skal blot klikke på keramikovnen for at åbne denne menu. 
 
 
Der er symboler på opskriftbillederne, som viser forskellige ting:
 
Stjerne:
 
Dette er de opskrifter, du kan sælge for mønter i din markedsbod. Disse opskrifter kræver fremstillede varer at lave.
 
 
Hængelås:
 
Dette symbol bruges for at angive, at en opskrift har et niveaukrav, der er højere end dit nuværende niveau. Du skal blot holde musemarkøren hen over opskriftkortet for at se, hvilket niveau du skal have for at låse op for en bestemt opskrift. 
 
 
Organisering af opskriftkort:
 
Opskriftkortenes billeder er placeret i en kolonne. Disse kolonner kaldes for opskriftkæder. Opskriftkæder er designet til at vise dig en slutopskrifts naturlige progression, så du lettere kan lave det færdige produkt. For eksempel:
 
Metalramme: Kræver hestesko at lave
Terrakotta: Kræver 3 mudder og 4 uld at lave
Blomstret bordskåner: Kræver 1 metalramme og 1 terrakotta at lave
 
Den blomstrede bordskåner er slutopskriften i denne kæde. Den kræver de to første fremstillede varer (metalramme + terrakotta) i denne kæde at lave.
 
 
 
Bemærk: Hvis du klikker på den grønne "Gå hjem"-knap i hjørnet af et opskriftkort, vil du blive ført tilbage til skærmen med opskriftbilleder i din keramikovn.
 
Visse opskrifter kræver fremstillede varer i stedet for ingredienser. Hvis du ser en opskrift som den her, vil du måske blive en anelse forvirret. Men bare rolig, for det er let at lave den påkrævede vare! Du skal bare klikke på "Fremstil"-knappen, som er under den vare, du har brug for at lave. Det vil åbne for det pågældende opskriftkort. 
 
 
Når du har alle de ingredienser, du skal bruge til din opskrift, skal du klikke på "Lav en"-knappen på opskriftkortet. Den burde blive grøn for at fortælle dig, at du er klar til at lave den.
 
Når du klikker på "Lav den", skulle din opskrift blive fremstillet med det samme. Når den er lavet, vil den hoppe ud af stationen og danse begejstret rundt omkring din keramikovn, før den lander i dit lager. Bare rolig, hvis du ikke kan holde musemarkøren hen over den og samle den op hurtigt nok — den ryger automatisk derhen!
 
Sådan leverer du energi til din keramikovn
 
Det er ikke let at lave alle de fantastiske produkter. Keramikovnen har brug for energi for at forblive aktiv. Hver gang du laver en opskrift i din keramikovn, vil det fjerne nogle af dine energireserver. Mængden af resterende energi kan ses i bunden af fremstillingsmenuen.
 
Bemærk: Keramikovnen, værkstedet og køkkenet bruger alle energi.
Løbet tør for strøm? Der er nogle forskellige måder at få mere på:
  • Høst dit fyr. Klik her for at få flere oplysninger i  Fyrvejledningen.
  • Køb energipakker for Farm-gysser
  • Giv det noget tid — energi til din keramikovn bliver automatisk genopfyldt efter en time.
  • Bed dine venner om at sende dig energi. Hold musemarkøren hen over din energimåler, og klik på den tyrkisfarvede "Spørg"-knap for at lave et opslag på din Facebook-væg – du vil modtage energi, når dine venner klikker på det, eller du klikker på lignende opslag i din nyhedsstrøm.
 
 
Keramikovnens måler og belønning!
 
Efterhånden som du laver opskrifter, vil du samle point, der fylder keramikovnens måler op. Der er tre forskellige tilstande inde i måleren, som du kan nå med disse fremstillingspoint, som også giver dig særlige belønninger. Du vil få flere point, efterhånden som du laver opskrifter, og de vil først begynde at falde, når Fyr og flamme-nedtællingen er udløbet. 
 
Bemærk: Keramikovnen er designet til at blive brugt over tid, så du behøver ikke at skynde dig med at fylde måleren helt op i løbet af én spilsession. I stedet kan du spille i dit helt eget tempo og nyde at lave opskrifter i keramikovnen!
 
Lav (gul): Du vil modtage ekstra XP, energi og glas, når du bruger keramikovnen. Du kan lave keramikovnsopskrifter med disse ingredienser.
 
Du skal have 100 XP for at nå Lav-tilstand. Når du rammer dette mål, vil du modtage XP, energi og glas (se billede herunder).
 
 
Middel (orange): Du vil modtage ekstra XP, energi, glas og farvestof, når du bruger keramikovnen.
 
Du skal bruge 1.000 XP for at nå Middel-tilstand. Når du rammer dette mål, vil du modtage XP, energi, glas og farvestof (se billede herunder).
 
 
Fyr og flamme (rød): Du vil modtage dobbelte XP + energi, glas og farvestof, når du bruger keramikovnen! Du kan lave keramikovnsopskrifter med disse ingredienser.
 
Du skal bruge 3.000 XP for at nå Fyr og flamme-tilstand. Når du rammer dette mål, giver keramikovnsopskrifter dobbelte XP , indtil nedtællingen løber ud (se billedet herunder).
 
 
Sådan tjener du mønter!
 
Når du er færdig med at fremstille, er det tid til at tjene nogle penge! Dine slutprodukter kan sælges i din markedsbod for mønter. Jo mere vanskelig opskriften er, jo flere mønter får du ud af den.
 
Flere oplysninger:
  • Begrænset til en keramikovn pr. gård.
  • Vend keramikovnen for at se den fra en anden synsvinkel!
  • Beskeden "Ved at stige i niveau" vil blive vist i øverste højre hjørne af spilskærmen, når du er tæt på at stige i niveau. Du skulle nødig gå glip af din bonus for at stige i niveau!