Sammen med beskrivelsen af dit problem er skærmbilleder eller skærmvideoer (for mere komplekse problemer) en storartet måde til at hjælpe Zynga Player Support med at få en bedre forståelse af dit problem og finde den rigtige løsning til dig. 

Dit skærmbillede skal altid omfatte hele din skærm, så vi kan se din browser såvel som andre åbne programmer, der kan påvirke din spiloplevelse.

Et skærmbillede kan direkte vedhæftes til din support-anmodning som en fil. Filformatet skal være enten.png eller .jpg, og størrelsen må ikke overstige 25 MB.

En skærmvideo er normalt større i volumen end et skærmbillede, derfor foreslår vi, at du uploader den til et gratis video-hosting-site og deler webadressen med os i din besked.

For skærmvideoen, SKAL alle dine spiloplysninger (f.eks. energi, helbred, mønter, kontanter, osv.) være synlige i videoen.

Bemærk: Undgå venligst at medtage nogen følsomme oplysninger (adgangskoder, kodeord, opkrævningsinfo osv.). Skulle du komme til at medtage følsomme oplysninger, skal du starte forfra med optagelsen efter at have skjult de følsomme oplysninger.

Hvis du ikke er bekendt med, hvordan du tager et skærmbillede eller optager en skærmvideo, så se venligst instruktionerne nedenfor:

Sådan tager og indsender du et skærmbillede:

For computerbrugere:
  1. Tryk på tasten Prnt Scrn på dit tastatur. **
  2. Åben Microsoft Paint: Gå til Start > Alle programmer > Tilbehør eller skriv 'Paint' i din proceslinjes søgefelt.
  3. Klik på Paint.
  4. Gå til menuen Rediger, og klik på Sæt ind.
  5. Klik på Fil > Gem som.
  6. Skift Gem som-typen til JPG. Angiv et filnavn for dit billede. Vælg et sted til at lagre, såsom på dit skrivebord, og klik på Gem.
  7. Vedhæft billledet, når du opretter en support-anmodning.

    ** For nogle bærbare computere, skal du eventuelt holde tasten Fn (Funktion) nede og derefter klikke på PrtSc (Print Screen).


For Mac-brugere:
  1. Hold APPLE [Command] nede, og SHIFT-tasken, og tryk på 3 på samme tid, for at tage et skærmbillede af hele skærmen.
  2. Klik på billedet af skærmbilledet nederst til højre for at redigere.
  3. Klik på knappen Del øverst til højre.
  4. Vælg Tilføj til billeder.
  5. Fra din Billeder app, find dit skærmbillede i galleriet, og tilføj det når du opretter en supportanmodning.
 
Sådan optager og indsender du en skærmvideo:
 
Hvis du vil dele en skærmoptagelse med Zyngas spillerhjælp, skal du sørge for, at du har et skærmoptagelsesprogram installeret på din computer. Hvis du ikke har et skærmoptagelsesprogram installeret på din computer, kan du prøve med programmer som  SnagIt eller Camtasia, der er eksempler på gratis og abonnementsbaserede muligheder, man kan finde online.