Koderne 0x80073cf0 og 0x803F8001 er fejl tilknyttet Windows Store. De kan kan være forårsaget af butikkens cache, ufuldstændigt downloadede apps, Windows Update-fejl og lignende omstændigheder.
 
Da disse fejlkoder er tilknyttet selve butikken, kan de påvirke en række apps og ikke kun en specifik app. Disse fejl findes kun i disse versioner af Windows: 8, 8.1 og 10. 
 
Dette symptom kan gøre operativsystemet langsommere og vil påvirke adgang til Windows Store. Selv med adgang til Windows Store vil den ikke downloade apps, heller ikke hvis du genstarter enheden.
 
Windows Store-fejlkoderne 0x80073cf0 og 0x803F8001 kan repareres manuelt på flere måder:
 
Sådan genstarter du Windows Update
  1. Tryk på Windows-tasten.
  2. Skriv cmd.
  3. Højreklik på resultaterne af søgningen.
  4. Vælg Kør som administrator.
  5. Skriv net stop wuauserv, når kommandoprompten med administratorrettigheder åbnes.
  6. Tryk på Enter.
  7. Vent, mens kommandoen udføres.
    Bemærk: Luk ikke vinduet.
  8. Skriv kommandoen rename c:\windows\SoftwareDistribution softwaredistribution.old.
  9. Tryk på Enter.
  10. Skriv net start wuauserv.
  11. Tryk på Enter.

    Efter disse trin skal du lukke kommandoprompten og genstarte din pc.
 
Sådan bruger du værktøjet Tjenester
  1. Tryk på Windows-tasten + R.
  2. Skriv services.msc.
  3. Tryk på Enter.
  4. Højreklik på Windows Update.
  5. Vælg Stop.
  6. Åbn Windows-mappen på den partition, hvor Windows-operativsystemet er installeret.
  7. Åbn mappen SoftwareDistribution, og slet alle filerne i mappen.
  8. Åbn services.msc igen ved at følge trin 1-3.
  9. Højreklik på Windows Update.
  10. Vælg Start.

    Efter disse trin skal du genstarte pc'en og igen logge ind på Windows Store.
 
Sådan tømmer du cachen
  1. Tryk på Windows-tasten + R.
  2. Skriv WSReset.exe
  3. Tryk på Enter.

    Bemærk: Når du ser vinduet med kommandoprompten og vinduet med Windows Store, betyder det, at Windows Store-cachen er blevet tømt. Genstart derefter din pc.
 
Sådan reparerer du registreringsdatabasen
  1. Åbn Start.
  2. Skriv Indstillinger for avanceret start.
  3. Tryk på resultaterne.
  4. Vælg Genstart nu for at starte din pc i Avanceret start-tilstand.
  5. Vælg Avancerede indstillinger.
  6. Tryk på Fejlfinding.
  7. Vælg Automatisk reparation, og vent på, at systemet genstarter.