Når du er nået til niveau 36 eller højere, kan du låse op for den nye veranda-funktion. Her kan du opbevare værksteder, afgrøder, dyr og dekorationer!
Du kan opgradere verandaens kapacitet. Tryk på det hvide stuehus for at se, hvilke genstande der skal til for at forøge lagerpladsen. Du får brug for søm, hængelåse, skovle og den nye genstand lyspæren, som du kan finde i andemøllen.
Lad os komme i gang med at lagre genstande på verandaen. Vi kan eksempelvis prøve med æbletræet. Tryk og hold på træet, og hold nede, indtil du ser et flueben og veranda-knappen. Tryk på veranda-knappen for at sende det til opbevaring.
Lad os nu tage et kig på det æbletræ, som vi har lagt på lager. Du kan finde det på verandaen, og den kan du finde ved at trykke på stuehuset.
Verandaen er det sidste ikon i bunden af menuen.
Hvis du gerne vil tage genstande ud af verandaen, kan du gøre det på to måder. En er ved at åbne landhandlen. Kig efter genstandene på listen, find den lagrede genstand, og træk den så ud på din gård.
Den anden mulighed er at klikke på genstanden fra verandaen i stuehuset. Når du har trykket på en lagret genstand, bliver den automatisk overført til landhandlen, hvor genstanden nu vil blive vist.
Bemærk: Ved lagrede genstande er nøgler og guld indikeret af ordet "OPBEVARET".
