Vi har gjort det muligt at blokere uønskede landmænd. Denne valgmulighed vil forhindre en landmand i at besøge din gård. Vedkommende vil heller ikke kunne finde dig eller lede efter dig.

Hvis du vil blokere en anden landmand, skal du åbne menuen Naboer ved at trykke på den relevante knap i nederste venstre hjørne af skærmen.

Åbn fanen Udforsk, og find landmanden ved at søge efter vedkommendes navn eller spillertag. Tryk på avataren for at se vedkommendes profil.

Tryk påknappen med de tre prikker ud for profilen, og tryk derefter på knappen Bloker.

Du kan ikke besøge en blokeret landmands gård, og vedkommende vil heller ikke kunne bruge søgeknappen til at finde dig, indtil du ophæver blokeringen af den pågældende landmand. Hvis du vil ophæve blokeringen af en landmand, skal du følge ovenstående fremgangsmåde i omvendt rækkefølge. Når du har fundet den rigtige profil, skal du trykke på knappen Ophæv blokering.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du oplever upassende adfærd. Se vejledningen her.